Rollespilsregler

Da jeg blev gift med min kære hustru for godt 9 år siden, da fortalte hun mig ret hurtigt at hun var en habil rollespiller. Det vil sige, hun var glad for både brætrollespil og ikke mindst liverollespil. Jeg kan huske jeg dengang synes det var noget pladder. For hvad handlede det lige om – at klæde sig ud og løbe rundt og lege i et fiktivt spil.

Det tog nu ikke så lang tid, før hun fik mig overtalt til at jeg da skulle med på et af de rollespil hende og hendes familie de arrangerede. Det var ikke et helt almindeligt rollespil – men derimod et rollespil om 30’nes mafia tid i Chicago. Jeg havde meget svært ved at leve mig ind i det i optakten til det, men vi så en del film sammen og efterhånden som udklædningen og det hele kom på plads så fandt jeg ud af at det kunne være fedt for en gangs skyld at slippe tøjlerne lidt og bare flyde med strømmen i spillet.

Selve rollespillet er lavet for en folkeskole, hvor min kære svigermor hun har de besværlige piger. De har brug for at komme ud af deres komfortzone og blive udfordret samtidig med det er vigtigt det er under ordnede forhold. Så et rollespil fra mafiatiden i Chicago er virkelig noget der udfordrer dem. Jeg selv synes pludselig det var fedt – netop fordi det var utilpassede unge mennesker vi samtidig skulle arbejde med. Så pludselig var det ikke bare et rollespil for mig – men også en undervisningssituation hvor jeg samtidig med jeg kunne fjolle lidt rundt og kunne hjælpe disse unge mennesker.

Der er ingen tvivl om at det har været fedt – det var det første gang og det har det været de 5 gange siden jeg har været med. Hvergang sker der nye ting, vi udfordrer og bliver udfordret. Både på spillet, men også på deltagernes forventninger glæder og sorger. Vi har haft rigtigt mange spændende spilmæssige såvel som pædagogiske udfordringer alle de gange vi har spillet – men altid har det været fedt og spændende.

En af de ting jeg dog lige skulle synke var alle de regler der var til spillet. Der var ingen tvivl om at min svigermor og resten af familien de vidste præcis hvordan reglerne var – hvordan de skulle tolkes og de kunne gennemføre de obligatoriske regnskabsmøder lynhurtigt. For en nørd som jeg, var det dog lettere problematisk at finde hoved og hale i alle reglerne. Så vi blev hurtigt enige om at skulle jeg lave noget som helst der havde med regnskabsmøderne at gøre så måtte vi have et system til at varetage reglerne. Så jeg satte mig ned et par dage sammen med min hustru og levede faktisk et fedt Excelprogram der kunne holde styr på alle reglerne for mig. Det endte med at blive et halvt kompliceret program – men ikke desto mindre så bruger de alle sammen programmet nu.

Så endnu engang har Excel vist sit værd – ikke kun i forbindelse med mit arbejde, men nu også i forbindelse med fritiden.