Blev reddet af vandperler

Jeg ved ikke om det er et helt ”normalt” hjem jeg har mig.. – men, jeg har aldrig rigtigt haft det store behov for at have blomster stående. Ikke fordi jeg ikke synes om dem, men mest fordi jeg ikke føler jeg er den rette til at passe på dem. Jeg mindes min ungdom hjemme ved forældrene, hvor jeg som uansvarlig studerende blev sat på en plante-mission.

Forældrene skulle på ferie, og jeg skulle passe planterne i hjemmet. Var mine forældre nu også helt raske i hovederne? eller var det egentligt bare en effektiv måde, at rydde ud i plantelivet? Efter 2 ugers ferie, er jeg i hvert fald sikker på de fortrød deres beslutning. Jeg mindes mange triste planter, der virkelig havde brug for en kærlig hånd – og så tror jeg endda jeg underdriver situationen. Skuffede ansigter, og en teenager der agerede ligeglad, men måske alligevel blev klar over, at det kræver lidt engagement at passe de pokkers planter. Og, lige netop dét er grunden til at mit hjem i dag er plante-forladt. Jeg vil dog indrømme at der til tider har sneget sig en lille grøn fætter ind i form af en gave eller andet – det er dog aldrig endt særligt lykkeligt.

Men, så kom dagen, hvor jeg måske blev lidt mere voksen. Det kan muligvis også bare tænkes, at jeg faldt over en supersej plante, som jeg måtte eje. Det endte om ikke andet med, at jeg fik erhvervet mig en plante. Jeg vil også indrømme at den blev lidt forkælet de første par dage. Ingen plante jeg havde brugt penge på skulle lide i mit hjem. Hvilket selvfølgelig ikke var helt realistisk, siden den begyndte at lide efter den første måned. Livet gik videre, og mine evner som plante-passer var igen i voldsom fare.

Jeg begyndte at tage ekstreme midler i brug. Jeg benyttede internettet til min fordel. For at være helt præcis, så steg googles plante-råds-søgninger med ca. 50%. Det er i hver fald mit gæt. Men, hele pointen er, at jeg faktisk fandt en løsning. En løsning der passede mine evner som blomster-passer – hvilke jeg tror vi har fået etableret ikke er så imponerende. Jeg faldt over en hjemmeside der hedder ”aquaperlen.dk” som hjælp min stakkels blomst. Og, hvad er aquaperlen.dk så for noget? Jo, de sælger ”vandperler”. Hvilke i sin enkelthed er ganske geniale. Disse vandperler købes i små poser, som man smider i en stor skål vand. Vandperlerne suger så vandet til sig, hvorefter man kan erstatte jordet sin blomst står i, med disse vandperler. Så suger blomsten lige så langsomt det vand den har brug for til sig – hvilket betyder at jeg nu ikke længere skal straffe min blomst med neglekt. Vandperler fås i mange forskellige farver (vandperle farver).

Min blomst og jeg, kan nu leve hver vores livsstil, uden svigt og tårer 😉

Tak for hjælpen, aquaperlen!

Disclaimer

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *