Sommerferiehus på Bornholm

Egentlig har vi aldrig haft tanker om at blive sommerhusejere, men da jeg for et halvt års tid siden var til et møde i min bank, foreslog vores bankrådgiver, at vi skulle foretage en eller anden form for investering, og han nævnte faktisk muligheden for at købe et sommerhus.

Baggrunden for hans opfordring er, at vi om få måneder er færdige med at betale ydelser til kreditforeningen på vores lån i huset. Så vil vores hus være gældfrit, og da vi har en ganske sund og stærk økonomi, mente vores bankrådgiver altså, at vi skulle investere for lånte penge, så vi bare kan fortsætte med at betale af på et realkreditlån. Vi er jo gode betralere og har aldrig været i en situation, hvor vi skulle ud af RKI for eksempel.

Vi talte om det herhjemme, og tanken om at købe et sommerhus, som vi selv kunne bruge en smule og ellers leje ud, tiltalte os mere og mere. Derfor gik vi på jagt efter sommerhuse til salg, og vi var specielt interesseret i ledige sommerhuse på Bornholm. Årsagen til det er, at vi nogle gange har holdt ferie på den smukke ø, fordi min kone har en bror, der bor på Bornholm, og vi har så kunnet bo hos dem.

Vi søgte på nettet efter et egnet hus, og der var faktisk ret mange annonceret til salg, så vi kunne vælge stort set frit, hvor på øen vi ville købe et sommerhus. Vi fandt hurtigt frem til et hus, som vi mente ville passe godt til vores behov, og prisen kunne vi ikke rigtigt indvende noget imod.

Derfor kontaktede vi den ejendomsmægler, der havde annonceret huset til salg, og det endte med at blive en meget hurtig handel, da vi den følgende weekend tog en tur til Bornholm og så huset, som levede fint op til beskrivelsen i annoncen på nettet og til vores forventninger. Vi skrev slutseddel allerede samme dag, som vi havde set huset, så nu var vi de lykkelige ejere af et feriehus på Bornholm.

På vej hjem i bilen bandede jeg pludselig stygt, da jeg kom i tanker om, at vi helt havde glemt at spørge ejendomsmægleren til råds med hensyn til, hvordan man skal få lejet sådan et sommerhus ud.

Men så måtte vi jo selv finde ud af det, for vi er helt overbeviste om, at vi ikke selv kan stå for udlejningen. Det er ganske enkelt for besværligt, når man bor på Sjælland, så vi skulle have fat i et bureau, der kan tage sig af det hele for os.

Jeg gik derfor på nettet og googlede Sommerhusudlejning Bornholm for at orientere mig lidt om det marked. Der var maser af private, som via deres egen hjemmeside lejer et eller flere huse ud, men vi er jo afhængige af et bureau med et professionelt tilsnit, som kan tage sig af både udlejningen, tilsyn og rengøring mellem lejemålene.

Derfor studerede jeg de forskellige udlejeres hjemmeside nøje, og et af bureauerne fik jeg umiddelbart ekstra stor tillid til, så det var oplagt at kontakte dem og bede dem sørge for udlejningen af vores sommerhus på Bornholm.

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *