Vundet rejse

Prøv lige at kigge her, kaldte min kone, da hun en dag i sidste måned sad og læste i avisen. Hun var faldet over en lille annonce med vindertallene i et landsdækkende lotteri til fordel for spejderne, og da hun fik øje på annoncen, kom hun i tanker om, at hun havde købt et par af de lodsedler.

Nu havde hun sammenholdt vores lodsedler med vindertallene, og hun kaldte på mig, fordi hun mente, at vi rent faktisk havde vundet hovedgevinsten. Men for en sikkerheds skyld ville hun gerne have et par ekstra øjne til at kontrollere tallene.

Det var rigtigt nok. Og så os, der ellers aldrig har været heldige i nogen form for lotterier, men der var ingen tvivl om, at cifrene i vindertallet med 100 procent sikkerhed matchede den ene af vores lodsedler.

Jamen, hvad er gevinsten, spurgte jeg min kone, som kunne fortælle, at den består af et rejsegavekort på 50.000 kroner til en eller flere rejser helt efter eget valg. Jeg syntes, beløbsstørrelsen var temmelig stor, men det er selvfølgelig ikke så forfærdeligt mange penge, hvis man er en familie på fire eller flere.

Men vi er kun os to, så vi blev hurtigt enige om, at så ville vi på en rejse til et sted, hvor økonomien ellers ikke rækker til at komme hen. Ingen af os havde på det tidspunkt nogen særlige præferencer med hensyn til feriedestination, og så var det, at jeg fik den ide at ringe til min fætter Carsten og spørge ham til råds.

Carsten har i en årrække sejlet som styrmand på et stort containerskib og har været stort set alle steder i verden. Han måtte være den rigtige til at fortælle, hvor der er mest spændende.

Så jeg ringede til ham, og han var ikke i tvivl: Hvis I vil af sted her i efteråret, så skal I rejse til Hawaii, sagde han. Klimaet vil passe jer perfekt, og det er nogle virkelig smukke øer derude i Stillehavet.

Carsten fortalte, at han i årenes løb havde været på flere Hawaii rejser, både ved at anløbe havnen i Honolulu med skib, mens også ved at rejse dertil med fly, når han skulle påmønstre sit skib efter en landlov.

For os var det helt oplagt at følge Carstens råd, for netop Hawaii står for os – som for så mange andre – som det optimale sted at holde en ferie. Det gav os begge to et kick, at vi nu kunne se frem til at flyve hele vejen til de eksotiske øer – selvfølgelig med en eller flere mellemlandinger undervejs.

Dagen efter ringede jeg til det rejsebureau, der havde udlovet førstepræmien, som vi jo formelt skulle have indløst først. Men jeg ville gerne vide, om bureauet overhovedet arrangerede rejser til Hawaii, inden vi gik videre med vores planlægning. Det fik jeg heldigvis bekræftet.

Nu har vi sendt lodsedlen i et anbefalet brev til spejderkorpset, som har ringet og godkendt os som vindere af gevinsten. Vi modtager et bevis med posten, som vi så bare skal præsentere for rejsebureauet.

Disclaimer

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *