Verdens bedste tights

Det var da kreativt tænkt af min kæreste, da jeg for et par uger siden havde klokket i det ved at glemme, at jeg skulle have købt at par nye cykelshorts, fordi de gamle blev flået i stykker, da jeg under en træningstur på min mountainbike ude i skoven kom for tæt på en gren, som meget uheldigt kilede sig ind ved kanten af mine shorts og rev dem i stykker.

Og det dur altså ikke at køre på mountainbike uden ordentlige cykelshorts. Jeg forsøgte det nogle få dage efter mit uheld, hvor jeg i stedet havde et par almindelige løbetights på, men det duede slet ikke. Huden i skridtet blev ganske enkelt nærmest slidt i stykker, så jeg havde smerter flere dage efter.

Og så var det altså, at jeg glemte at få købt nogle nye cykelshorts inden den pågældende weekend, hvor jeg havde aftalt en god lang træningstur med nogle af mine kammerater fra vores motionscykelklub. Min kæreste fik så den ide, at hun kunne sy en pude af vat i noget stof fast i skridtet på de Under Armour tights, jeg bruger, når jeg løbetræner, og så kunne det vel fungere som tilstrækkelig polstring, så jeg kan bruge dem som cykelshorts. De er i øvrigt købt online hos Cooltights.dk: http://cooltights.dk/9__under-armour-tights

Da jeg nu stod i den situation, at jeg havde aftalt en gang cykeltræning med mine kammerater, tog jeg med glæde imod hendes tilbud om hjælp, og jeg regnede da også med, at sådan en Storm P.-løsning nok kunne virke.

Men jeg blev klogere. Det gik faktisk meget godt i starten, hvor jeg ikke mærkede nogen særlig belastning i skridtet, men den faste cykelsadel fik efterhånden skubbet rundt på polstringen i mine tights, så den ikke længere virkede efter hensigten. Det begyndte efterhånden at gøre ondt, så jeg valgte at korte ruten af og lade mine kammerater køre videre uden mig, for jeg ville ikke risikere at skulle gå rundt med smerter i flere dage en gang til.

Så jeg listede tilbage til det sted, hvor vi havde parkeret vores biler, og jeg stod faktisk op i pedalerne det meste af vejen, og det gik ikke ret hurtigt. Det lykkedes da også nogenlunde at undgå at ødelægge huden i skridtet lige så meget som sidst, men jeg var ikke i tvivl om, at jeg nu måtte tage mig sammen og få købt et par nye cykelshorts.

Det gjorde jeg allerede om mandagen, og det blev lidt af en udskrivning. Dels valgte jeg at købe et par cykelshorts i en virkelig god kvalitet, så de altså også var ret pebrede, dels faldt jeg i sportsforretningen over et par smarte 2XU tights til kvinder i et flot mønster, som jeg valgte at forære min kæreste, for hun bruger også tights, når vi er ude at løbetræne sammen.

Hele historien har mindet mig om, at det altså ikke nytter noget at spare alt for meget på udstyret, når man dyrker sport, selv om det kun er for motionens skyld, for det belaster kroppen alt for meget, hvis udstyret ikke er i orden.

Disclaimer

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *